Der har været lidt meget negativitet oppe i mit hoved de seneste måneder, så nu har jeg besluttet at iføre mig positivhatten, og med den velplaceret på mit hoved har jeg gentænkt denne her flytning til udkanten og er kommet på denne liste over gode ting ved at være flyttet til udkanten: Ingen veninder, der gør krav på selskab og fratager mig tid fra de meget vigtige og uundværlige opgaver som opvask, tøjvask, rengøring, madlavning m.m. Ingen cafeer med gode udeserveringsarealer, så man bliver fristet til at snuppe en kop kaffe i solen og betale ågerpriser for den, når den koster 2 kr. at lave derhjemme. Ingen gode tøjbutikker, som frister med lækkert tøj, som jeg overhovedet ikke har råd...

I alt for lang tid har jeg været en kvinde, der havde glemt alt om, hvordan det var at være andet end mor til to små børn. Fra jeg stod op til jeg gik i seng, havde jeg minimum et barn at tage mig af samtidig med enten et hus at pakke ned, en lejlighed at pakke ud eller andre huslige pligter, som absolut ikke er min yndlingsbeskæftigelse (there, I said it!), og ikke et eneste sekund til at tænke lidt over, hvem jeg er, og hvad jeg sætter pris på i mit liv. Det har været drænende for mig, og jeg har haft svært ved at se de positive sider ved livet. Positive sider, som de kære små naturligvis...

Hvad er det med de børnefamilier og det der hakkede kød? “Bliver de aldrig trætte af det?” spørger du nok, hvis du ikke har børn. OG JO vi gør gu så! Men hvis der er en ting, man lærer som forældre, så er det at tilsidesætte egne behov og mundvandslyster for at få vores afkom til at spise. Især når de kommer trætte hjem fra institution, eller hvor de nu har tilbragt deres daglige raseren og absolut ikke gider det med at være social omkring et bord, når det er meget sjovere at stå oppe på det eller gemme sig nedenunder det. Eller bare hyle. Uden rigtigt at vide hvorfor man hyler. Sådan en ordentlig omgang selvsvingshyl. Så kan de...

Min lille baby er jo faktisk ikke så lille en baby mere. 6 ½ måned efterhånden. Og hun er sjov! Og sød! Og SULTEN! På grund af alt det flytteri havde jeg ikke overskuddet til at begynde på mos- og grødhelvedet, før hun nærmede sig de gyldne 6 måneder. Det er IKKE min favoritdisciplin udi køkkenaktiviteter at mose mad og lave grød. Når der OGSÅ skal kokkereres almindelig mad til de sultne mandfolk i familien. For mit vedkommende kunne jeg sagtens klare mig med rugbrød, hvis det betød, at jeg ikke behøvede stå i køkkenet og spilde tiden hver evig eneste dag. Især på ulvetidspunktet, hvor begge unger enten laver ballade eller hyler i kor. Stress i mit hjerte much?...

Mens jeg render rundt herude i udkantens suppedas og synes her lugter lige lovlig meget af fisk og kolort (seriøst – marken er rundt om hjørnet og Glyngøre nærmest ligeså), så slår det mig, at det gamle mundheld jo siger, at enhver er sin egen lykkes smed. Så hvis jeg nu bruger alle mine kræfter de kommende døgn til at fokusere på DET POSITIVE ved min situation mon så ikke, lykkefølelsen vender retur? I stedet for hele tiden at gå og tænke at jeg i lidt for rigelig grad godt gad en ordentlig røvfuld timer for mig selv til at blive nusset om af eksperter i nusning, og slentre ud og ind af diverse udsalgsbikse med et brandvarmt dankort –...