
I alt for lang tid har jeg været en kvinde, der havde glemt alt om, hvordan det var at være andet end mor til to små børn. Fra jeg stod op til jeg gik i seng, havde jeg minimum et barn at tage mig af samtidig med enten et hus at pakke ned, en lejlighed at pakke ud eller andre huslige pligter, som absolut ikke er min yndlingsbeskæftigelse (there, I said it!), og ikke et eneste sekund til at tænke lidt over, hvem jeg er, og hvad jeg sætter pris på i mit liv. Det har været drænende for mig, og jeg har haft svært ved at se de positive sider ved livet. Positive sider, som de kære små naturligvis...