Det er gået op for mig, at jeg faktisk nyder mine børn aller mest, når min mand er sammen med os. Fordi jeg så har tid til at SE dem i stedet for at gå og forberede mig på alle de mulige og umulige måder alt kan gå galt på. Det har jeg heldigvis haft god mulighed for i denne uge. At jeg samtidig ikke rigtig har orket det, er så en helt anden sag. Jeg er forkølet på 11. dagen, og det har de sidste fire dage også involveret både bihuler og pandehule. Nice. O V E R S K U D S M O R. Eller noget. Der er jo absolut på ingen mulig måde plads til at...

Kender I det med, at man sidder og ser the Kardashians, og det går op for én, at man jo går med ALT for lidt make up til daglig. Og at ens hår er alt for trist og glansløst? Og uredt og fedtet, i øvrigt. Og at livet generelt bare er alt for uglamourøst? Eller er det kun mig? Sådan har jeg det lidt lige nu, hvor jeg de seneste fire dage har overlevet på en god cocktail af Benadryl, Halls, “væk i morgen”, ingefærshots og kaffe. Og chokolade selvfølgelig. Sidstnævnte ikke så meget for helbredet. Mere for humøret. For jeg er i den grad blevet ramt af både nældefeber/snot/hoste/hovedpine og minsandten også første mens siden april 2014! Kombineret med...

Tre døgn på Sjælland senere sidder jeg igen i udkanten for en kort stund. Vi har tilbragt dagene med en god blanding af far-prøver-at-være-alene-med-begge-børn-og-putter-dem-selv-for-første-gang (oh gru!), mor-tror-hun-er-teenager-igen-og-går-i-byen-to-dage i træk (hvad hulan har hun gang i?) og noget-med-julemanden. Torsdag aften var jeg jo så heldig at tilbringe i selskab med min lækre søster (med fødselsdag i dag!), som valgte at være så henkastet lækker i dagens anledning, at hun ankom i gummistøvler. Hvis vi bare skulle have været os to, så var det vel egentlig ok, men nu var vi altså så heldige at have fået lov til at komme indenfor dørene til Thomas Buttenschøns lille intime releaseparty på Rust. Men fair nok, det var trods alt Ilse Jacobsen gummistøvler, og...

Whaaat? Tænker du nok? Man kan da ikke danse i udkanten. Heldigt for mig har jeg taget fire-toget og lander om et øjeblik i kongens København for at muntre mig med min søsters selskab og en vis Hr. Buttenschøn og hans smukke kone til releaseparty for deres nye album – Canas album. Og nej, det er ikke fordi jeg sådan har for vane at være der, hvor det sker. Faktisk er det mit aller aller første af slagsen, og jeg ville aldrig have fået lov at joine festen, hvis jeg ikke havde haft heldet med mig, og lillemor ikke havde været øjeblikkets lykkens pamfilius. Say whaaat? Jeg har for første gang vundet noget. Altså udover i Lotto. Så i aften...

Jeg er ikke i tvivl om, at de fleste af os har en dårlig dag indimellem. Jeg er heller ikke i tvivl om, at de fleste kommer til at lade det gå lidt ud over de nærmeste. Kæresten/ægtefællen, kollegaen/veninden, børnene/hunden. Hvad der nu lige kommer forbi dig på din vej. Jeg er ydermere heller ikke i tvivl om, at mange indimellem er i tvivl om, hvorvidt de gør det godt nok. På arbejdet, i hjemmet eller på baren(!). Jeg er efterhånden helt bevidst om, hvilke tidspunkter jeg fungerer rigtig dårligt, og hvor min tærskel for f.eks. børnegenstridigheder er ekstremt lav. Det er om morgenen, inden morgenkaffen efter en dårlig nat. Og så er det sen eftermiddag/aften, hvis jeg har glemt...