Jeg skriver for tiden rigtig mange blogindlæg i hovedet, mens jeg står på løbebåndet, mens jeg laver mad, eller mens jeg står i badet. Der er bare virkelig langt fra tanke til handling, så det kniber lidt med at få noget ud af kroppen, ned i tastaturet og ud i den store vide verden. En af grundene er, at jeg tumler helt vildt meget med tanker om, hvor “offentligt” jeg synes, mit liv skal være. Nogle dage er jeg ligeglad, andre dage er jeg overhovedet ikke. Når man vælger at lægge en del af sit liv ud på nettet, skal man jo også være parat til, at hvem som helst kan læse med. Når jeg tænker for meget over det,...

Der var engang et hus langt ude på landet. Du ved der, hvor kragerne vender. Nogle af dem i hvert fald. De fleste  gider i virkeligheden nok ikke rigtig flyve helt derud, når det kommer til stykket. Nu tror du nok, at huset var et lille bitte hus. Hvad skal man med et stort hus et sted, hvor ingen alligevel gider slæbe måsen hen? Men niksen biksen. Det her hus var kæmpe. Med plads til 3 børnefamilier og et sæt bedsteforældre. Med bordtennisbord og bordfodbold. Med tv-stue og TO badeværelser.     Altså et ideelt sted at holde påskeferie for hele den pukkelryggede. Men jeg er flygtet. Jeg har forladt stedet, hvor ingen krager findes i miles omkreds. Forladt stedet...

De har fulgt mig tæt i årtier, to af mine tætteste veninder. Dag ud og dag ind har de stået ved min side. Vi har skændtes lidt engang imellem, når jeg ikke syntes, de var deres opgave voksen. I enkelte perioder har de været overfølsomme, og nogle gange har de spyttet på mig. De har været med, når der var gang i gaden og gik altid forrest, når der skulle danses moderne. De var med, når det eneste, man havde lyst til, var at putte med tæpper og spise snolder. Ikke et eneste sekund har de veget fra min side. Om nogen kunne jeg stole på, at de ville være der. Men nu er det (åbenbart) blevet tid til et...

Jeg elsker at bage! Eller… Altså jeg elsker at spise det, jeg bager. Eller… Jeg elsker mest det smør, man helt lovligt må komme på de friskbagte boller. Og jeg elsker især, hvis det, jeg bager, ikke tager en krig og efterlader hele køkkenet plastret til med opvask. Jeg har faktisk bagt hele mit liv. Lige fra dengang i folkeskolen, hvor jeg pligtskyldigst ringede til min far på kontoret for at spørge om lov til at bage. Han sagde aldrig nej. Jeg mistænker lidt, at han var ligeglad. Der var så at sige frie tøjler på bagefronten hjemme hos os. Da jeg flyttede hjemmefra, fortsatte jeg bageriet. Det var mest, når sukkertrangen kom over mig, og jeg var for doven...

Jeg tog mig sammen! Saftsuseme! Jeg tog tyren ved hornene og gik steppet videre i projekt blestop. Missionen var klar. Min knap 3 år og 8 måneder gamle dreng skulle have belortet sine sidste underbukser, og det skulle være SLUT PRUT FINALE med blebukser. Som jeg fortalte om her, havde jeg i lettere desperation googlet noget om renlighedstræning for et barn med udpræget toiletfobi, når det handlede om andet end tis, og den kære Helen Lyng Hansen blev (igen) vores redning. For det virkede! Søndag for to uger siden besøgte vi biblioteket. To gange. På jagt efter lortebøger. Bogstaveligt talt. To gange, fordi biblioteket herude i udkanten åbenbart først åbner kl. 13 en søndag. Vi kom hjem med fire bøger, og...