Bryllupsdag

For 4 år siden i dag næsten på minuttet gik jeg ned ad det knækkede kirkegulv i Gl. Vor Frue kirke i min barndomsby Roskilde. Det var dagen, hvor solen stod højt på himlen fra morgenstunden, hvor der var glæde og kærlighed i luften, og mine nerver blev dæmpet med lyserød champagne hos frisøren. Lettere beruset (og enormt tørstig efter vand!) trådte jeg ind i kirken med min far under armen (eller var det omvendt) og min søster som brudepige kun få minutter forsinket (damn you kjoleknapper, som skulle lukkes med hæklenål!)

Hvis der sidder nogen derude og læser med, som ikke har prøvet sådan en dag, så vil jeg på det kraftigste anbefale at gå all in på et bryllup, hvis man har mulighed for det! Det var ikke mindre end FANTASTISK! Yndlingsdag, som gik alt alt for hurtigt. Et godt tip, hvis man vil spare nogle knaster, er at vælge dagen efter Kr. Himmelfart til bryllup. Mange har alligevel fri den dag eller mulighed for at holde det, men der er åbenbart ikke mange, der holder fest den dag. Vi fik i hvert fald et tilbud, vi ikke kunne afslå fra skønne Herthadalen ved Lejre.

Og så sidder jeg her 4 år efter og mindes. Og tænker lidt over det der vand, der er løbet under broen siden. For sytten da også, hvor er der løbet meget vand. Prøv lige og hør, hvad vi har nået de sidste 4 år:

Bryllupsrejse – but of course. Drinks, pool og LÅVE!
6,5 måneder som græsenke til mand i Afghanistan. Not so much fun… Bortset fra orloven i oktober, hvor vi lige nåede at få produceret det, der senere blev til vores fantastiske søn.
Fødslen af vores søn. Endnu mere LÅVE!
Køb af eget tag over hovedet. Og vægge. Og kælder. Et helt HUS, faktisk.
Endnu en produktion af afkom. Denne gang af hunkøn. Kan snart ikke have al den LÅVE.
Næsten færdiggjort officersuddannelse. Det føles næsten, som om det har været lige så meget mit projekt, selvom det godt nok kun er min mand, der får fine mærker på skuldrene.
Følelsen af at blive voksen… 😉
Rynker og slap hud…

Og hvordan skal det så fejres? Altså bryllupsdagen. Ikke rynkerne og den slappe hud. Hvor er I fjollede, at I troede det. For sådan en bryllupsdag skal da fejres, ikke? Niksen biksen. Manden skal til eksamen i morgen, og da han også var til eksamen i går, kan dagen ikke undværes til læsning. Det er grove løjer, men i det mindste huskede vi da dagen (tak for reminderen, svigermor ;-)). Og jeg fik jo også “Tak-fordi-du-er-så-sød-og-lader-mig-komme-sent-hjem-igen-og-igen-blomster” i går (tak for hentydningen, svigerinde 🙂 (Ja, det er en ret god svigerfamilie, jeg har)). Og nej, der kommer heller ikke ekstra lækker mad på bordet i aften som gode bøffer og rødvin, for der er stadig leftovers fra barnedåben i køleren. Det skal nemlig ikke hedde sig, at vi bidrager til al det madspild, når der er andre folk på planeten, der sulter. Så vi spiser troligt hønsesalat for fjerde dag i træk, men den er nu også god. Aamanns den bedste, at I ved det (tak søs!).

Med ønsket om en dejlig dag, selvom regnen nu har fundet til Roskilde, vil jeg forlade jer og snakke lidt babysprog til min baby, som kalder højlydt nede fra sofaen med hånden i munden og snot i næsen.