Karriere vs. børneliv – kan det forenes?

På det seneste har jeg gjort mig en masse tanker om ovenstående. Det er jo det klassiske spørgsmål, som jeg går ud fra, alle forældre med mindre børn stiller sig selv. Kan jeg forene et arbejdsliv med fokus på karriere og et lykkeligt privatliv med mand, børn og hus. Og kan jeg gøre det uden dårlig samvittighed? Først og fremmest må vi lige være enige om, hvad det vil sige at have en karriere. Da min mand gik på Hærens Officersskole, var han til et foredrag med Morten Albæk (nej jeg vidste heller ikke rigtig, hvem manden var). Han kom glædesstrålende hjem og fortalte vidt og bredt om det her foredrag af denne her toneangivende...

Hej igen så og en påskeferies erkendelser

Det er tit, jeg sidder og tænker på at skrive videre på den her online dagbog. I det stuvende fulde tog på vej til og fra arbejde, i madlavningens kritiske faser med et skrigende, krævende barn i hvert øre, i min seng når lyset er slukket, og dagens bestigede bjerge tårner sig op for mit indre øje, eller når jeg slet og ret har brug for at få luft for mit indre brokhoved. Problemet er, hvordan jeg kommer i gang igen efter så lang tids pause. Hvordan samler jeg lige tråden op og siger: Nå hej igen, håber I stadig er interesseret i mit crap (ment i ordets mest positive, underholdende, informative betydning. Naturligvis). Nå...

Taknemmelighed – husk den nu. Hver dag.

Wow, tiden går stærkt, når man har det sjovt! Nå ja, og når man fuldtidsjobber, har små børn og skal se sin mand i øjnene bare en enkelt gang om dagen. Eller ugen. Barren skulle jo nødigt sættes for højt. Men har jeg det sjovt imens? Nyder jeg hverdagen? Husker jeg på de små gyldne øjeblikke af glæde, som kilder lidt i hjertet? Stopper jeg op og tager mig tiden til at putte glimmer på og sætte dem op på kaminhylden? (Tak til Hella Joof for papmache-reglen) Næh jeg gør sgu da ikke! Og det er ganske enkelt for dårligt. Det hænder, at jeg en dag som i dag kommer i tanke om, at der...

Kan man undgå at føle sig som en uduelig mor mens man er græsenke?

Jeg skrev dette indlæg tilbage i oktober måned, og af en eller anden grund nåede det aldrig ud. Det er altså lidt synd for det. For selvom jeg ikke længere er græsenke, så har det stadig sådan indimellem. Så værsgo’ 😀 Jeg sidder på min plads på kontoret og er midt i en sætning i et vigtigt brev. Mine øjne falder på de bitte små tal nederst i højre side af computerskærmen. F… og l… Toget kører om 15 minutter. Lynhurtigt pakker jeg mit grej sammen, lader brev være brev og kaster mig op på jernhesten for at cykle den tur, der normalvis tager 10-12 minutter. Som jeg løber ned af trapperne til perronen, hører jeg togføreren...

Det er nogens fødselsdag i to timer mere i dag

Og den ene er min datter. Og den anden er min mor. (Nå ja og så lige en nevø og en næsten kusine, men det er jo også en dejlig random dag på året). Jeps. Et styks fødselsdagsbarn, der ikke engang har lært at udtale ordet fødselsdag. Og et andet, som har haft så mange fødselsdage, at lysene på lagkagen ville udgøre en sand brandfare, hvis man turde forsøge sig med den slags. Så det gjorde vi ikke i dag. Dengang jeg var til den første scanning i min anden graviditet, og jeg fik en terminsdato to dage efter min mors fødselsdag, tænkte jeg: “FUCK”. Jeg havde født min førstefødte et par dage før termin,...