En (vellykket?) tur til børneslaraffenlandet – Lalandia

Det er svært at tro, jeg ved det, men jeg havde faktisk aldrig været i Lalandia før i sidste weekend. Efter nu at have trådt et par bare fødder i centrets vandland og delt fodsved med de andre i legelandet, er jeg nu også klar over, hvorfor jeg aldrig har været på stedet før. Det er ikke for voksne! Som i uegnet. Der burde være en stor, fed, rød advarselstrekant i indgangen. I hvert fald for sådan en voksen som mig, der ikke er skide god til mange mennesker samlet på et sted. Det er muligt, at andre mennesker, som ikke lider af sociale fobier, har en fest der. Og hey! De har jo Bones....

Når barnet løber væk…

  Som enhver anden børnefamilie med respekt(løshed) for sig selv skulle vi naturligvis også til Lalandia, så vores søn kunne opleve det store vandland. Den netop overståede St. Bededagsferie var jo perfekt til den slags aktiviteter. Vi har desværre ikke dyrket svømmehaller med vores søn særlig meget, selvom vi er fuldstændig klar over, at han elsker det. Efter lillesøster er kommet, har der slet ikke været overskud til at lave særlige ting med ham, så da min mor inviterede på min storebrors vegne, takkede vi selvfølgelig ja. Turen bød også på en tur til bordershoppen i Puttgarden – og shit et kæmpe sted! Vi har en søn, der elsker at lege gemmeleg, fangeleg og “jeg-render-lige-langt-væk-så-mor-og-far-ikke-kan-se-mig-for-jeg-har-lige-fået-øje-på-noget-mega-sjovt-leg”,...

Om at køre langt i bil med baby

Det usmukke liv skal flytte. Altså som i bogstaveligt talt flytte. Det er ikke noget, vi er særlig glade for eller glæder os specielt meget til. Vi har jo altså et hus, som vi har brugt rigtig meget krudt på at rende rundt om os selv for at tage tilløb til at lave diverse projekter. Mest fordi vi i bund og grund ikke aner en skid om husprojekter, så alt skal ligesom læres fra bunden. Men vi er altså ret glade for det alligevel, og det er relativt tæt på det meste af vores familie. Man kan vel sige, at vi på en måde er blevet tvunget til at hive vores søn ud af den...

Det pinlige haveprojekt #3

Jeg har det med lugning af ukrudt, som jeg har det med opvask. Jeg har lidt svært ved at finde en grund til at ordne det. Det kommer jo igen det skidt, inden man når at vende sig om. Seriøst! Som jeg også skrev lidt om her, så er det altså ikke min yndlingsbeskæftigelse. Det der lugning. (Er det egentlig det for nogen?) Men vi har endnu ikke fundet en løsning på vores forhavebed (råd modtages gerne! Overvejer bare græs), og så må én af husets voksne beboere jo igang. (Jeg har forsøgt at få mindstemanden til det, men det er, som om man ikke kommer særlig langt med en plastikskovl…) Man ved i øvrigt, at det...
    Newer posts