Karriere vs. børneliv – kan det forenes?

På det seneste har jeg gjort mig en masse tanker om ovenstående. Det er jo det klassiske spørgsmål, som jeg går ud fra, alle forældre med mindre børn stiller sig selv. Kan jeg forene et arbejdsliv med fokus på karriere og et lykkeligt privatliv med mand, børn og hus. Og kan jeg gøre det uden dårlig samvittighed? Først og fremmest må vi lige være enige om, hvad det vil sige at have en karriere. Da min mand gik på Hærens Officersskole, var han til et foredrag med Morten Albæk (nej jeg vidste heller ikke rigtig, hvem manden var). Han kom glædesstrålende hjem og fortalte vidt og bredt om det her foredrag af denne her toneangivende...
   

Hej igen så og en påskeferies erkendelser

Det er tit, jeg sidder og tænker på at skrive videre på den her online dagbog. I det stuvende fulde tog på vej til og fra arbejde, i madlavningens kritiske faser med et skrigende, krævende barn i hvert øre, i min seng når lyset er slukket, og dagens bestigede bjerge tårner sig op for mit indre øje, eller når jeg slet og ret har brug for at få luft for mit indre brokhoved. Problemet er, hvordan jeg kommer i gang igen efter så lang tids pause. Hvordan samler jeg lige tråden op og siger: Nå hej igen, håber I stadig er interesseret i mit crap (ment i ordets mest positive, underholdende, informative betydning. Naturligvis). Nå...

Taknemmelighed – husk den nu. Hver dag.

Wow, tiden går stærkt, når man har det sjovt! Nå ja, og når man fuldtidsjobber, har små børn og skal se sin mand i øjnene bare en enkelt gang om dagen. Eller ugen. Barren skulle jo nødigt sættes for højt. Men har jeg det sjovt imens? Nyder jeg hverdagen? Husker jeg på de små gyldne øjeblikke af glæde, som kilder lidt i hjertet? Stopper jeg op og tager mig tiden til at putte glimmer på og sætte dem op på kaminhylden? (Tak til Hella Joof for papmache-reglen) Næh jeg gør sgu da ikke! Og det er ganske enkelt for dårligt. Det hænder, at jeg en dag som i dag kommer i tanke om, at der...
   

Kan man undgå at føle sig som en uduelig mor mens man er græsenke?

Jeg skrev dette indlæg tilbage i oktober måned, og af en eller anden grund nåede det aldrig ud. Det er altså lidt synd for det. For selvom jeg ikke længere er græsenke, så har det stadig sådan indimellem. Så værsgo’ 😀 Jeg sidder på min plads på kontoret og er midt i en sætning i et vigtigt brev. Mine øjne falder på de bitte små tal nederst i højre side af computerskærmen. F… og l… Toget kører om 15 minutter. Lynhurtigt pakker jeg mit grej sammen, lader brev være brev og kaster mig op på jernhesten for at cykle den tur, der normalvis tager 10-12 minutter. Som jeg løber ned af trapperne til perronen, hører jeg togføreren...

Det er nogens fødselsdag i to timer mere i dag

Og den ene er min datter. Og den anden er min mor. (Nå ja og så lige en nevø og en næsten kusine, men det er jo også en dejlig random dag på året). Jeps. Et styks fødselsdagsbarn, der ikke engang har lært at udtale ordet fødselsdag. Og et andet, som har haft så mange fødselsdage, at lysene på lagkagen ville udgøre en sand brandfare, hvis man turde forsøge sig med den slags. Så det gjorde vi ikke i dag. Dengang jeg var til den første scanning i min anden graviditet, og jeg fik en terminsdato to dage efter min mors fødselsdag, tænkte jeg: “FUCK”. Jeg havde født min førstefødte et par dage før termin,...

Lidt om dagligdagstrængsler men mest bare en masse bavl

Hej. Det er mig igen. Det kan godt være, du ikke kan huske, hvem jeg er. Det er også længe siden. 3 måneder gik der lige uden et eneste nyt skriv her på siden. Så er det godt, der ligger så meget lækkert læsestof i forvejen, ikke sandt? Men jeg kan godt sætte mig ind i, at det kan være lidt svært at huske, hvem jeg er efter 3 måneder. Jeg har for eksempel nogle gange mere end almindeligt svært ved at komme i tanke om, hvad jeg lavede bare i sidste weekend. Og hvis jeg skal være helt ærlig? Også nogle gange, hvad jeg lavede i forgårs. Men altså: hej, det er mig, der...
   

Græsenketips

Det hænder jo indimellem, at der er andre end mig, der er alene med børnene i dage af gangen. Har jeg ladet mig fortælle. Mine sociale aktiviteter de sidste to måneder, hvor jeg har været græsenke fra mandag til fredag med en mand, der er pendlet fra Roskilde til Skive hver uge, kan tælles på en hånd. Det er altså ikke der, jeg har opsnappet den slags info. Derfor tænkte jeg, at det var på sin plads at dele lidt ud af mine erfaringer. Kun hvis man er ekstremt selvsikker i sine evner som alenemor, kan man undgå på forhånd at bekymre sig jævnt meget over, hvordan det mon skal gå. Jeg er faktisk ikke...

Hvor var det nu jeg kom fra?

Ud af det blå postede jeg et nyt indlæg i sidste uge, fordi jeg følte mig fødselsdagsinspireret. En inspiration, som jeg altså også handlede på. De forgange måneder har jeg nemlig ofte skænket bloggen en tanke og haft mange ideer til ting og tanker at skrive om. Jeg har bare været så utrolig træt, når jeg børnene endelig var puttet, og jeg langt om længe havde frit lejde til at gøre numsebulen i sofaen lige en tand dybere. Jeg skal nemlig sige jer, at fornemme formuleringer ikke kommer som skidt fra en spædekalv, når den her fuldtidsarbejdende småbørnsgræsenke endelig har fri. For det er, hvad jeg har bedrevet tiden med de seneste to måneder. At...

Fødselsdag før og efter børn…

Duften af friskbrygget kaffe får næseborene til at vågne et nanosekund før hjernen. Der er noget helt særligt ved denne dag. Du har glædet dig. Der er en lille bitte sommerfugl, der har basket med vingerne i din mave i flere dage. Du får lov at vågne rigtigt, tage et lækkert bad, iføre dig dit lækreste kluns, før du sætter dig ved morgenbordet. Et morgenbord fyldt med det lækreste bagerbrød og masser af gaver. STORE gaver, som du ikke kan vente med at pakke ud. For det er din fødselsdag. Eller… Du bliver vækket af en tå i din næse. Ligesom alle de andre dage. Det føles, som om du kun lige har lagt dig...
   

Jeg googlede mit navn og blev en smule skræmt

Har I nogensinde prøvet at google jer selv? Bare sådan for nysgerrighedens skyld? For at se om man lige pludselig uden at have opdaget det overnight var blevet bare en lille smule berømt? Det gjorde jeg forleden. Først googlede jeg en venindes navn og fandt intet. Absolut intet. Ej, det passer ikke. Jeg fandt lidt arbejdsmæssigt relateret klogt shit. Men ingen billeder, intet pladder, intet om hvem hun i virkeligheden er. Så prøvede jeg mig selv. Det har jeg selvfølgelig prøvet før. Denne gang var jeg nok bare lidt uforberedt på ALLE de billeder, der lige pludselig var af mig og mine børn ude på det der internet til alle og enhvers underholdning. Folk, jeg...

Jobopstart efter barsel – hvor er det nu jeg arbejder?

Min tilbagekomst på jobscenen startede med, at jeg tog en flyver fra Karup til Kastrup mandag den 4. april om morgenen. Jeg følte mig ret businessagtig med min lille fikse håndbagage og computer på skødet. Men helt ærligt? Jeg er jo bare en sølle andengangsmor, der skulle på arbejde for første gang efter barsel og tilfældigvis var flyttet til en helt anden landsdel under barslen. Sølle. Og ikke særligt jetsetteragtigt. Alligevel glædede jeg mig. For de tre arbejdsdage foran mig betød også tre dage, hvor jeg slap for at lave mad, tørre røv og øve mig i at lade som om, nullermændene ikke var der. Tilbage på job fik jeg anvist min nye kontorplads. Alt...

Kan man blive stresset, når man “bare” er på barsel?

Det er et spørgsmål, jeg i den senere tid har grublet en del over og efterfølgende haft enormt svært ved at acceptere, at svaret på nok er et stort rungende JA. I sidste uge var jeg til læge. Jeg havde taget en del tilløb til at bestille den tid, fordi det jo egentlig bare var noget pjat. At jeg sådan gik og følte mig udmattet. Hårdt nok, ja, men nok ikke tegn på nogen alvorlig sygdom. Alligevel kunne jeg ikke stoppe mig selv i at tænke over, hvorfor jeg indimellem mærkede den der altomslugende udmattelse. En udmattelse, der på ingen måde levnede mulighed for bare at løfte den ene arm. En udmattelse, der krævede kæmpemæssige...