Et farvel til to kære veninder (.)(.)

Om at prioritere sig selv engang imellem

Der var engang et hus langt ude på landet. Du ved der, hvor kragerne vender. Nogle af dem i hvert fald. De fleste  gider i virkeligheden nok ikke rigtig flyve helt derud, når det kommer til stykket.

Nu tror du nok, at huset var et lille bitte hus. Hvad skal man med et stort hus et sted, hvor ingen alligevel gider slæbe måsen hen? Men niksen biksen. Det her hus var kæmpe. Med plads til 3 børnefamilier og et sæt bedsteforældre. Med bordtennisbord og bordfodbold. Med tv-stue og TO badeværelser.

 

 

Altså et ideelt sted at holde påskeferie for hele den pukkelryggede.

Men jeg er flygtet. Jeg har forladt stedet, hvor ingen krager findes i miles omkreds. Forladt stedet som p.t. huser mine aller dyrebareste skatte. Mine børn og min mand. Fordi jeg har nogle andre behov, som skal plejes for at sikre, at mine børn fremover også vil have den bedste mor i verden og min mand den bedste kone.

Jeg befinder mig i skrivende stund i et badekar på 12. etage på et hotel på Frederiksberg. Fordi jeg skal til fødselsdag i aften. Og fordi jeg besluttede, at familien godt kunne undvære mig et døgns tid. Jeg fik endda ros af min psykolog, fordi jeg lidt havde sagt “Skidt hvad de andre tænker. Det er det her, jeg har brug for lige nu.” Og så fik jeg nærmest forbud mod at have den mindste dårlige samvittighed.

 

 

Det er en proces, hvor jeg langsomt bliver bedre til at lytte til mine egne behov og lade være med at sætte begrænsninger for mig selv, fordi jeg tror, jeg ved, hvad alle andre tænker. Det gør jeg ikke. Og så skal jeg lære, at det er de andres job at sige fra, hvis de er utilfredse. Ikke mit job at forudse, hvad de kan være utilfredse ned.

Så nu ligger jeg her og nyder roen. Nyder at jeg selv bestemmer. Nyder at jeg har gjort noget godt for mig selv. Og glæder mig til en tøsefødselsdag med vin, god mad og lækre damer. En fødselsdag, jeg egentlig havde meldt afbud til.julefrokost

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et farvel til to kære veninder (.)(.)