Hej igen så og en påskeferies erkendelser

Karriere vs. børneliv – kan det forenes?

På det seneste har jeg gjort mig en masse tanker om ovenstående. Det er jo det klassiske spørgsmål, som jeg går ud fra, alle forældre med mindre børn stiller sig selv. Kan jeg forene et arbejdsliv med fokus på karriere og et lykkeligt privatliv med mand, børn og hus. Og kan jeg gøre det uden dårlig samvittighed?

Først og fremmest må vi lige være enige om, hvad det vil sige at have en karriere. Da min mand gik på Hærens Officersskole, var han til et foredrag med Morten Albæk (nej jeg vidste heller ikke rigtig, hvem manden var). Han kom glædesstrålende hjem og fortalte vidt og bredt om det her foredrag af denne her toneangivende erhvervsmand (som havde været med i Mads og Monopolet), og hvor meget han havde fået ud af det. Jeg husker kun en ting af, hvad han fortalte mig: Du har ikke en karriere, bare fordi du har et job. Du har først en karriere, når du har givet dig selv nogle mål og går benhårdt efter dem.

Jeg har p.t. bare et job. Hvis jeg virkelig anstrenger mig, har jeg muligvis også nogle få mål med det job, men jeg er ikke gået benhårdt efter dem. Jeg er aldrig gået benhårdt efter noget, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg har bare ikke rigtig følt for det.

Så nej. Jeg har ikke en karriere. Spørgsmålet i overskriften har derfor som udgangspunkt været overflødigt at spørge mig selv om.

Men… på det seneste er jeg begyndt at føle det. Lysten til at gå efter et mål arbejdsmæssigt. Bare et lille et. Bare det nærmeste. I nærmest samme sekund føler jeg noget andet. Lysten til ikke at have så forbandet travlt. Ikke hele tiden at være bagefter med arbejdet, med samværet, med tøjvasken.

De to ting kan ikke forenes. Jeg kan ikke gå efter målet på jobbet og samtidig få mere tid og overskud til børn og mand (ikke så meget vaskeøjet). Det kan ikke lade sig gøre. Så jeg blev nødt til at træffe et valg. Jeg har derfor med ro i sindet lagt karrieren på hylden for nu. Jeg har ikke søgt den interne stilling, som jeg vidste ville give mig udfordringer, gøre mig klogere, udvide min faglige bagage og gøre mig bedre i stand til at opnå bare et lille bitte mål. Jeg vidste nemlig, at den ville give mig mindre fleksibilitet. Det har jeg ikke brug for. Min familie og min fritid (og mit mentale helbred) er langt vigtigere.

Har du valgt?

Men først et billede af "gerningsmanden" i et ømt øjeblik med lillesøster. (Hvorfor det er relevant i sammenhængen med toilettræningen? Det er taget, mens en anden en sad på toilettet, men bare måtte forevige kærlighedsøjeblikket uden for den, ja, åbne toiletdør #livetsommor...

Børnekærlighed og vasketøj fremfor karriere. Jeg har valgt. For nu.

   

1

  • Jeg synes det giver rigtig god mening. Der er så mange ting som skal gå op i en højere enhed. Jeg gjorde ligesom dig, da mine børn var helt små. Jeg udviklede mine kompetencer via kurser og online træning, men jeg gik ikke benhårdt efter forfremmelsen, og jeg sagde slet ikke ja til alle opgaver.

    Mine drenge er nu 6 og snart 3 år, og jeg kan mærke at mit overskud er kommet igen, og lysten til at blive udfordret er dukket op. Så derfor skiftede jeg job i februar, og nu skal jeg lige love for at der er udfordringer! Jeg har aldrig haft så travlt før, men samtidigt er det også virkelig sjovt, og kulturen er fantastisk.

    Det er vigtigt at gøre det der føles rigtig for dig lige nu. Det er aldrig for sent at få et andet job, og flere kompetencer. Vi skal arbejde indtil vi bliver 70, du skal nok nå at få indfriet alle dine erhvervsmæssige drømme, det er jeg overbevist om.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hej igen så og en påskeferies erkendelser