Taknemmelighed – husk den nu. Hver dag.

Wow, tiden går stærkt, når man har det sjovt!

Nå ja, og når man fuldtidsjobber, har små børn og skal se sin mand i øjnene bare en enkelt gang om dagen. Eller ugen. Barren skulle jo nødigt sættes for højt.

Men har jeg det sjovt imens? Nyder jeg hverdagen? Husker jeg på de små gyldne øjeblikke af glæde, som kilder lidt i hjertet? Stopper jeg op og tager mig tiden til at putte glimmer på og sætte dem op på kaminhylden? (Tak til Hella Joof for papmache-reglen)

Næh jeg gør sgu da ikke! Og det er ganske enkelt for dårligt. Det hænder, at jeg en dag som i dag kommer i tanke om, at der var noget med, at livet bliver meget sjovere, hvis man husker at være taknemmelig.

Taknemmelig for:

• at jeg kun havde et barn i sengen i nat.
• at ældstebarnet var i et perlende humør i morges, som smittede af på os andre.
• at jeg fik tre kys af min ellers ofte kyssenægtende mindstemus.
• at jeg fik en siddeplads i toget på vej på job, så jeg kunne lukke øjnene og bare slappe af.
• at der var fastelavnsboller på arbejdet.
• at jeg har virkelig søde kolleger.
• at min skål er fyldt med bland-selv-slik, og det endelig er fredag.

Måske er det for meget forlangt, at jeg skal huske at lægge mærke til alle de små ting, der trods alt er værd at putte glimmer på hver dag. Men øvelse gør jo mester.  Skal vi øve os sammen? Jeg tænker sådan en fredags/”ugen er gået” omgang.

Hvad er du taknemmelig for?