Et utaknemmeligt skarn

Ja, det er så mig. På trods af at være blevet tildelt en hel dag for mig selv i lørdags til at gøre lige, hvad der passede mig, shoppe, spise, træne, så var jeg alligevel kropumulig at være sammen med dagen efter. Jeg havde da en vis forventning om, at sådan en dag ville lade mig op og give mig det meget tiltrængte overskud tilbage, men nej. Niksen biksen. Sure gamle mokke. Det var, hvad jeg var i søndags. Jeg havde ellers i et anfald af overmod lørdag aften givet min mand lov til at sove længe søndag morgen, selvom det egentlig var min tur. Hvis bare han gad tage baby i løbet af natten....

Jagten på glæden

I en travl hverdag, hvor man indimellem på ingen måde kan overskue alle de ting, der står på ens to do liste, som ikke kan vente til i morgen, f.eks. at skifte, fodre, bade og putte unger alene samtidig med, at de hyler i enten kor eller skiftevis, skal der nogle gange lidt ekstra hjælp til at finde lyspunkterne i tilværelsen. Jeg har i lang tid haft svært ved at se, at glæderne i løbet af en dag oversteg byrderne. Når regnskabet blev gjort op om aftenen, var det ikke altid de gode ting, jeg huskede som toneangivende. Der var flere tungtvejende byrder, som lidt fjolleri fra søde børn altså ikke kunne hamle op med. Men…...

Om pressede familier – nogle gange er det altså også synd for forældrene

De seneste dage har der været et tema i Go’ morgen Danmark, som handler om, hvorvidt de danske børnefamilier virkelig er så pressede, som vi påstår, fordi en ny undersøgelse fra Rockwool Fonden har påvist, at tre fjerdedele af danskerne trives med forholdet mellem arbejde og familieliv. Jeg kender ikke spørgsmålene i den undersøgelse, men angiveligt er det en undersøgelse foretaget på baggrund af 6000 interviews. Jeg tilhører åbenbart mindretallet, for jeg må indrømme, at jeg føler mig presset. Jeg har et barn på 3,5 år i den værste trodsalderperiode og en et årig, der kun lige er begyndt at fatte, hvad noget som helst handler om. At rosiner er bedre end havregrød. At små...

Om at holde fri i fem uger med mand og børn

Umiddelbart lyder det ok nice, ik’? At holde helt fri med sine tre yndlings i over en måned! Ønskesituation ville man måske endda tænke. Ingen morgentravlhed. Ingen trafikkøer. Ingen morgentøjkriser. Intet hast og jag. Bare ro og hygge. Troede man. Hvis man ikke havde børn. Det er nemlig ikke ferie at holde fri med to små børn. Især ikke når den ene ikke sover middagslur, og den anden ikke sover særlig stabilt om natten. Når der ikke er råd til ture til zoo og tivoli hver anden dag. Når Netflix ikke virker, og man må nøjes med Ramasjang, hvilket størstebarnet aldeles ikke er tilfreds med (hvad gjorde man egentlig for de der 6 år siden, hvor...

It’s alive! – og noget om en fødselsdag

Det er næsten halvanden måned siden sidste blogindlæg. Halv-fucking-anden måned! Det var ikke planlagt. Hvis det havde været, ville jeg lige have givet et heads up. Det, der skete, var… kort sagt: livet. I al dens prægtige lortethed. Sygdom, sygdom, sygdom – både den på alle måder alvorlige og kemokrævende en af slagsen og den knap så alvorlige, men dog penicillinkrævende slags. Begge dog præget af underskud af overskud. Der har været krævende trodsalderagtige børn, morsyge børn, ikke-sovende børn og en dårlig samvittighed, der kunne nå her fra og til månen. Både over for store og små. Og nå ja. Økonomiske trængsler, som åbenbarede sig på et tidspunkt, hvor vi egentlig troede, det ikke rigtig...