Hej igen så og en påskeferies erkendelser

Det er tit, jeg sidder og tænker på at skrive videre på den her online dagbog. I det stuvende fulde tog på vej til og fra arbejde, i madlavningens kritiske faser med et skrigende, krævende barn i hvert øre, i min seng når lyset er slukket, og dagens bestigede bjerge tårner sig op for mit indre øje, eller når jeg slet og ret har brug for at få luft for mit indre brokhoved. Problemet er, hvordan jeg kommer i gang igen efter så lang tids pause. Hvordan samler jeg lige tråden op og siger: Nå hej igen, håber I stadig er interesseret i mit crap (ment i ordets mest positive, underholdende, informative betydning. Naturligvis). Nå...

Jeg googlede mit navn og blev en smule skræmt

Har I nogensinde prøvet at google jer selv? Bare sådan for nysgerrighedens skyld? For at se om man lige pludselig uden at have opdaget det overnight var blevet bare en lille smule berømt? Det gjorde jeg forleden. Først googlede jeg en venindes navn og fandt intet. Absolut intet. Ej, det passer ikke. Jeg fandt lidt arbejdsmæssigt relateret klogt shit. Men ingen billeder, intet pladder, intet om hvem hun i virkeligheden er. Så prøvede jeg mig selv. Det har jeg selvfølgelig prøvet før. Denne gang var jeg nok bare lidt uforberedt på ALLE de billeder, der lige pludselig var af mig og mine børn ude på det der internet til alle og enhvers underholdning. Folk, jeg...

Jobopstart efter barsel – hvor er det nu jeg arbejder?

Min tilbagekomst på jobscenen startede med, at jeg tog en flyver fra Karup til Kastrup mandag den 4. april om morgenen. Jeg følte mig ret businessagtig med min lille fikse håndbagage og computer på skødet. Men helt ærligt? Jeg er jo bare en sølle andengangsmor, der skulle på arbejde for første gang efter barsel og tilfældigvis var flyttet til en helt anden landsdel under barslen. Sølle. Og ikke særligt jetsetteragtigt. Alligevel glædede jeg mig. For de tre arbejdsdage foran mig betød også tre dage, hvor jeg slap for at lave mad, tørre røv og øve mig i at lade som om, nullermændene ikke var der. Tilbage på job fik jeg anvist min nye kontorplads. Alt...

Kan man blive stresset, når man “bare” er på barsel?

Det er et spørgsmål, jeg i den senere tid har grublet en del over og efterfølgende haft enormt svært ved at acceptere, at svaret på nok er et stort rungende JA. I sidste uge var jeg til læge. Jeg havde taget en del tilløb til at bestille den tid, fordi det jo egentlig bare var noget pjat. At jeg sådan gik og følte mig udmattet. Hårdt nok, ja, men nok ikke tegn på nogen alvorlig sygdom. Alligevel kunne jeg ikke stoppe mig selv i at tænke over, hvorfor jeg indimellem mærkede den der altomslugende udmattelse. En udmattelse, der på ingen måde levnede mulighed for bare at løfte den ene arm. En udmattelse, der krævede kæmpemæssige...

Når livet slår dig ud

Den seneste uge er min indvendige følelse af irritation over de småbump, der er på en vej befolket med minimennesker, vokset i takt med, at min lunte er blevet kortere. Det er en temmelig dårlig kombination. Især på dage når man er ene om at håndtere situationer, hvor en 3-årig – helt hypotetisk naturligvis – går amok over, at yoghurten ikke dækker havregrynene, så der er “huller” i morgenmaden. Eller hvor en 1-årig bare ikke fatter, at det kan være farligt at kravle på tripp trapp stole, og at man slår hovedet op i bordet, hvis stolen er skubbet ind under bordet, og man alligevel prøver at kravle op på den. Igen og igen og...