Om et ble-projekt uden at have hjertet med

Denne morgen startede ganske fremragende. Både lille og store barn sov mere end 1½ time mere end de plejer. Først da klokken havde passeret 7 og for den stores vedkommende 7.45 slog de øjnene op og bekendtgjorde på hver deres måde, at nu var de klar til dagen. Der fra gik det langsomt ned ad bakke, hvor lavpunktet var, da 3-årig fra badeværelset kaldte på mig og sagde, at han havde tisset. Ikke på toilettet, hvor man ellers skulle tro den slags ville ske, når nu han alligevel opholdt sig derude, da trangen meldte sig. Heller ikke på potten, som ellers står helt frit tilgængelig for små 3-årige poder. Næh, han havde skam blot gjort,...

Når storebror slår, sparker og vælter lillesøster

Vi har haft en lortesøndag. There, I said it. Både i ordets bogstaveligste forstand med en 3-årig, der har skidt i underbukserne (uden ble – mere om det projekt på et andet tidspunkt), og fordi vi har haft de vildeste konflikter med samme 3-årige, fordi han slår og sparker ud efter sin kun 9 måneder gamle lillesøster og kaster ting efter hende. Jeg var alene med begge unger i 1½ time i dag, fordi min mand lige var cyklet en tur. Fint nok. Det er jeg jo ret tit, og jeg havde endda fået lov til at sove længe i dag. Mega overskud. Skulle man tro. Men jeg har været vaskeægte søndagstræt i dag. Rigtig...

De syv bedste ting ved at være alene med to syge børn… Eller noget.

Den forgangne uge havde jeg fornøjelsen af at være græsenke igen OG have et 3-årigt barn med halsbetændelse og skarlagensfeber. Baby var egentlig frisk nok til at begynde med. Lige indtil hun blev så snottet, at man skulle tro, hun havde snuppet al snot i verden og proppet det op i næsen. Lige bortset fra det snot, som den 3-årige stjal. Den 3-årige var ikke så påvirket af sin sygdom, at han sad stille hen og kunne underholdes med lidt nus og netflix. Tværtimod. Men lægens dom var, at han skulle blive hjemme fra børnehave i to døgn efter påbegyndt pencillinkur. Jeg tog mig selv i at himle lidt med øjnene, da han sagde det....

Om selvforkælelse og at knække den fordømte cancer

Fredag aften fandt jeg pludselig mig selv på boozt.com. Det var noget med en knæk cancer t-shirt, som alle de lækre kendisdamer åbenbart har investeret i. Det KAN man jo ikke sidde overhørig. 249 kr. og så går 100 kr. ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse. Og den er oven i købet ret fin af en hvid t-shirt at være. Jeg har godt nok allerede støttet med et par hundrede kroner, for vi skal saftsuseme have knækket den cancerkurve. Der er alt for stor sandsynlighed for, at jeg enten selv ender som offer for den lortesygdom, eller at en af mine aller nærmeste gør. Nu bøvler min mor jo faktisk i allerhøjeste grad med sygdommen as we...

Jeg har taget min aften tilbage! Noget om et baby-soveprojekt

I alt for lang tid har jeg været en kvinde, der havde glemt alt om, hvordan det var at være andet end mor til to små børn. Fra jeg stod op til jeg gik i seng, havde jeg minimum et barn at tage mig af samtidig med enten et hus at pakke ned, en lejlighed at pakke ud eller andre huslige pligter, som absolut ikke er min yndlingsbeskæftigelse (there, I said it!), og ikke et eneste sekund til at tænke lidt over, hvem jeg er, og hvad jeg sætter pris på i mit liv. Det har været drænende for mig, og jeg har haft svært ved at se de positive sider ved livet. Positive sider,...