Karriere vs. børneliv – kan det forenes?

På det seneste har jeg gjort mig en masse tanker om ovenstående. Det er jo det klassiske spørgsmål, som jeg går ud fra, alle forældre med mindre børn stiller sig selv. Kan jeg forene et arbejdsliv med fokus på karriere og et lykkeligt privatliv med mand, børn og hus. Og kan jeg gøre det uden dårlig samvittighed? Først og fremmest må vi lige være enige om, hvad det vil sige at have en karriere. Da min mand gik på Hærens Officersskole, var han til et foredrag med Morten Albæk (nej jeg vidste heller ikke rigtig, hvem manden var). Han kom glædesstrålende hjem og fortalte vidt og bredt om det her foredrag af denne her toneangivende...

Taknemmelighed – husk den nu. Hver dag.

Wow, tiden går stærkt, når man har det sjovt! Nå ja, og når man fuldtidsjobber, har små børn og skal se sin mand i øjnene bare en enkelt gang om dagen. Eller ugen. Barren skulle jo nødigt sættes for højt. Men har jeg det sjovt imens? Nyder jeg hverdagen? Husker jeg på de små gyldne øjeblikke af glæde, som kilder lidt i hjertet? Stopper jeg op og tager mig tiden til at putte glimmer på og sætte dem op på kaminhylden? (Tak til Hella Joof for papmache-reglen) Næh jeg gør sgu da ikke! Og det er ganske enkelt for dårligt. Det hænder, at jeg en dag som i dag kommer i tanke om, at der...

Det er nogens fødselsdag i to timer mere i dag

Og den ene er min datter. Og den anden er min mor. (Nå ja og så lige en nevø og en næsten kusine, men det er jo også en dejlig random dag på året). Jeps. Et styks fødselsdagsbarn, der ikke engang har lært at udtale ordet fødselsdag. Og et andet, som har haft så mange fødselsdage, at lysene på lagkagen ville udgøre en sand brandfare, hvis man turde forsøge sig med den slags. Så det gjorde vi ikke i dag. Dengang jeg var til den første scanning i min anden graviditet, og jeg fik en terminsdato to dage efter min mors fødselsdag, tænkte jeg: “FUCK”. Jeg havde født min førstefødte et par dage før termin,...

Lidt om dagligdagstrængsler men mest bare en masse bavl

Hej. Det er mig igen. Det kan godt være, du ikke kan huske, hvem jeg er. Det er også længe siden. 3 måneder gik der lige uden et eneste nyt skriv her på siden. Så er det godt, der ligger så meget lækkert læsestof i forvejen, ikke sandt? Men jeg kan godt sætte mig ind i, at det kan være lidt svært at huske, hvem jeg er efter 3 måneder. Jeg har for eksempel nogle gange mere end almindeligt svært ved at komme i tanke om, hvad jeg lavede bare i sidste weekend. Og hvis jeg skal være helt ærlig? Også nogle gange, hvad jeg lavede i forgårs. Men altså: hej, det er mig, der...

Hvor var det nu jeg kom fra?

Ud af det blå postede jeg et nyt indlæg i sidste uge, fordi jeg følte mig fødselsdagsinspireret. En inspiration, som jeg altså også handlede på. De forgange måneder har jeg nemlig ofte skænket bloggen en tanke og haft mange ideer til ting og tanker at skrive om. Jeg har bare været så utrolig træt, når jeg børnene endelig var puttet, og jeg langt om længe havde frit lejde til at gøre numsebulen i sofaen lige en tand dybere. Jeg skal nemlig sige jer, at fornemme formuleringer ikke kommer som skidt fra en spædekalv, når den her fuldtidsarbejdende småbørnsgræsenke endelig har fri. For det er, hvad jeg har bedrevet tiden med de seneste to måneder. At...