Alenetid, søde tøser, drinks og min yndlingsmand

I lørdags fyldte jeg FIREOGTREDIVE år. Shit. Jeg nærmer mig det, man nok godt kan kalde ikke-helt-ung-og-stram-længere-alderen. Det er sjovt det med alder. Jeg har egentlig aldrig haft et problem med at blive et år ældre. Jeg har 3/4 år, hvor de fleste af mine veninder og min mand fylder år før mig. Det giver mig lige lidt tid til at vænne mig til tanken om, at jeg også bliver et år ældre. Samtidig kan jeg nogle gange ikke lade være med at længes lidt efter de ubekymrede 20’ere. Sagen er bare, at jeg dengang heller ikke var ubekymret. Det var bare nogle helt andre, lidt mere ligegyldige ting, jeg bekymrede mig om. Som at mit...
   

Første skridt mod marathonform – altså den rigtige marathonform

Mor-marathonformen er ikke nok for mig mere. Jeg lægger lige en ekstra to do ting på min ellers lange to do liste. I går var derfor dagen, hvor løbetøjet blev fundet frem fra gemmerne. Det lugtede lidt af hengemthed, men hva’ søren. Det fungerede jo nok som det skulle. Løbetøj har jo alligevel ikke ry for at lugte af roser, vel? På kom det også. Sørme så. Det er trods alt enormt meget lettere at komme ud af døren, når man HAR taget løbetøjet på. Det er så dumt at skifte tøj igen uden at have løbet. Man føler sig virkelig ussel og taberagtig. Grunden til, at det lige blev i går, var fordi manden i...

Om en sur møgkælling

Kender I det der med, at I har lyst til at sparke til noget, selvom I ved, det kommer til at gøre ondt? Eller råbe røv af jeres lungers fulde kraft? Uha ja, eller smadre alle tallerkenerne i skabet? Jeg har skrevet lidt om det før her. Sådan har jeg det ca. en gang om dagen. Jeg tror ikke, det er særlig sundt. Det er heller ikke særlig rationelt, når jeg sådan reflekterer over det bagefter. Men i øjeblikket, hvor lysten flår i mig, er det det eneste, der dur. Og det hjælper faktisk lidt. Det flytter i hvert fald fokus ned på foden. Der, hvor det gør ondt. Eller giver en nogle andre projekter at...
   

Når livet ikke går helt som ventet – update og lidt om en flytning

Jeg skylder vist en update på mit tidligere indlæg om et liv, som ikke går helt som ventet (som kan læses her, hvis du missede det). Den 3. juli 2015 var der udnævnelse af premierløjtnanter på Frederiksberg Slot. Med unifinform og champagne og halløj. Men uden os. På trods af 3 mega hårde år med knokler på skolen for min mands vedkommende og i hjemmet for mit vedkommende (ved siden af mit eget arbejde). På grund af forpulede 7,5 ects point var vi ikke inviteret med til festen. På grund af dårlige vilkår. På grund af en dårligt timet baby. På grund af dårlige odds og dårlige omstændigheder nåede min mand lige præcis ikke over målstregen...

Om flytningens påvirkning af børnene

I månederne op til vores flytning var det værste faktisk at tænke på, at vi skulle tage V ud af hans elskede institution. Fjerne ham fra hans venner. Venner, der godt nok allerede var flyttet over i børnehaven og havde efterladt ham alene tilbage i vuggestuen blandt babyer og smårollinger de sidste to måneder. Men venner som trods alt stadig var inden for rækkevidde hver dag bare på den anden side af gangen. Det virkede omsonst at flytte ham til børnehaven, da han kun skulle være der i to måneder. I børnehaven ville der være nye og færre voksne og andre spilleregler og rutiner, han skulle vænne sig til. Det, syntes vi, ville være synd...

Dilemmaer i børneopdragelsen

Åh jeg bliver nogle gange så træt, når jeg læser råd til børneopdragelsen. Vi bliver jo bombarderet med dem. Så må man ikke skælde ud, så må man ikke sige ja, hvis man allerede har sagt nej (selvom ungen hyler, så ørerne er ved at falde af), så kigger man for meget på sin telefon og glemmer at kigge på sit barn. Jeg vil jo mine børn det allerbedste, men det betyder også, at min børneopdragelsesselvtillid dagligt får et knæk, fordi jeg IGEN ikke har overholdt alle de der spilleregler, som nogle kloge hoveder har fundet på. Jeg er selv vokset op i en tid, hvor skæld ud var den bedste opdragelsesform. Det var jo...
   

Se mit rod! Lidt om formålet med bloggen

Jeg har en instagramprofil. “Wow”, tænker du nu. “Som om det skulle være noget. Det har alle da, selv min farmor”, men altså det var jo heller ikke det, jeg ville sige. Jeg har faktisk to profiler. En til helt private billeder af mine børn og en til bloggen. Nogle gange bliver jeg nødt til at tage en pause fra detusmukkelivdk-profilen (et besøg hver, i øvrigt, hvis I ikke allerede kigger med. Jeg poster alt muligt usmukt ;-)). Jeg følger nemlig en del profiler med lige lovlig mange perfekte billeder. Smukke damer, smukke børn, lækre boliger, lækre middage og lækkert tøj. Fedt for dem! Men ikke så fedt for mig, som bliver enormt selvbevidst og...

Opskrift på lakrids-daddelmuffins og lidt om økonomi

Okay, jeg indrømmer det. Jeg er ude i at opbygge et godt og grundigt misbrug. Jeg er ikke skide stolt af det, for tankerne om, hvornår jeg kan få mit næste fix, optager mig dagligt og tager opmærksomheden væk fra andre vigtigere ting. Dikke-dikketing f.eks. Men det er der. Mit misbrug. Mit kagemisbrug. Og også lidt kaffemisbrug. Man kunne jo nok finde på nogle lidt værre ting at være misbruger af, men uanset hvad er det ikke godt for hverken min vægt eller min pengepung. Især nu, hvor barselsdagpengeperioden er sat ind. Det er vitterligt en stor nedgang i indtjening. Selvom jeg aldrig har haft så travlt, som jeg har nu. Og været så presset....

Positive ting ved at bo i udkanten

Der har været lidt meget negativitet oppe i mit hoved de seneste måneder, så nu har jeg besluttet at iføre mig positivhatten, og med den velplaceret på mit hoved har jeg gentænkt denne her flytning til udkanten og er kommet på denne liste over gode ting ved at være flyttet til udkanten: Ingen veninder, der gør krav på selskab og fratager mig tid fra de meget vigtige og uundværlige opgaver som opvask, tøjvask, rengøring, madlavning m.m. Ingen cafeer med gode udeserveringsarealer, så man bliver fristet til at snuppe en kop kaffe i solen og betale ågerpriser for den, når den koster 2 kr. at lave derhjemme. Ingen gode tøjbutikker, som frister med lækkert tøj, som...
   

Jeg har taget min aften tilbage! Noget om et baby-soveprojekt

I alt for lang tid har jeg været en kvinde, der havde glemt alt om, hvordan det var at være andet end mor til to små børn. Fra jeg stod op til jeg gik i seng, havde jeg minimum et barn at tage mig af samtidig med enten et hus at pakke ned, en lejlighed at pakke ud eller andre huslige pligter, som absolut ikke er min yndlingsbeskæftigelse (there, I said it!), og ikke et eneste sekund til at tænke lidt over, hvem jeg er, og hvad jeg sætter pris på i mit liv. Det har været drænende for mig, og jeg har haft svært ved at se de positive sider ved livet. Positive sider,...

Om hakket kød og en vaskeægte fantastisk (nem) opskrift på kødboller

Hvad er det med de børnefamilier og det der hakkede kød? “Bliver de aldrig trætte af det?” spørger du nok, hvis du ikke har børn. OG JO vi gør gu så! Men hvis der er en ting, man lærer som forældre, så er det at tilsidesætte egne behov og mundvandslyster for at få vores afkom til at spise. Især når de kommer trætte hjem fra institution, eller hvor de nu har tilbragt deres daglige raseren og absolut ikke gider det med at være social omkring et bord, når det er meget sjovere at stå oppe på det eller gemme sig nedenunder det. Eller bare hyle. Uden rigtigt at vide hvorfor man hyler. Sådan en ordentlig...

Min baby spiser selv – noget af tiden

Min lille baby er jo faktisk ikke så lille en baby mere. 6 ½ måned efterhånden. Og hun er sjov! Og sød! Og SULTEN! På grund af alt det flytteri havde jeg ikke overskuddet til at begynde på mos- og grødhelvedet, før hun nærmede sig de gyldne 6 måneder. Det er IKKE min favoritdisciplin udi køkkenaktiviteter at mose mad og lave grød. Når der OGSÅ skal kokkereres almindelig mad til de sultne mandfolk i familien. For mit vedkommende kunne jeg sagtens klare mig med rugbrød, hvis det betød, at jeg ikke behøvede stå i køkkenet og spilde tiden hver evig eneste dag. Især på ulvetidspunktet, hvor begge unger enten laver ballade eller hyler i kor....