Om hakket kød og en vaskeægte fantastisk (nem) opskrift på kødboller

Hvad er det med de børnefamilier og det der hakkede kød? “Bliver de aldrig trætte af det?” spørger du nok, hvis du ikke har børn. OG JO vi gør gu så! Men hvis der er en ting, man lærer som forældre, så er det at tilsidesætte egne behov og mundvandslyster for at få vores afkom til at spise. Især når de kommer trætte hjem fra institution, eller hvor de nu har tilbragt deres daglige raseren og absolut ikke gider det med at være social omkring et bord, når det er meget sjovere at stå oppe på det eller gemme sig nedenunder det. Eller bare hyle. Uden rigtigt at vide hvorfor man hyler. Sådan en ordentlig omgang selvsvingshyl. Så kan de lære det.

Når det er tilfældet, så er det nærmest tvingende nødvendigt, at der ikke står uoverstigelige udfordringer for tandsættet på menuen, som ikke har set skyggen af en hakkemaskine.

“Men jeg forstår det ikke, bliver det ikke bare mega kedeligt i længden?”, siger du så. Nogen ville sige, at kun fantasien ville sætte grænser for udnyttelsen af diverse former for hakket kød. Min fantasi rækker desværre (heller) ikke særlig langt i den sammenhæng og netop derfor investerede jeg for noget tid siden i en bog om emnet. En rund 20’er. Så meget kostede det mig, at min fantasi er så dårlig, som den er.

 

Indtil nu kan jeg på det stærkeste anbefale opskriften på italienske kødboller. Det er noget med parmesan og frisk basilikum. Da jeg serverede dem for min 3-årige, røg de indenbords hurtigere end jeg kunne nå at sige værsgo’.

Vi fik pasta med basilikumpesto og tomatsalat til. Det smagte aldeles glimragende – i øvrigt også koldt ifølge manden, som velsignede os med sit selskab ca. en times tid efter vi havde spist.

Hvis der er nogen derude, der har brug for inspiration til en lille opgradering af kødsovsmenuen, er her opskriften på italienske kødboller til 4 personer:

500 g hakket oksekød
salt og peber
1 stort løg
1-2 fed hvidløg
½ bakke frisk basilikum (eller en god dusk af den pottede)
1 dl rasp (eller ½ daggammel bolle smadret til ukendelighed – hvem har lige rasp stående? Men en ikke desto mindre vigtig smagsfremhævende ingrediens.)
1 æg
½ dl friskrevet parmesan
1 dl vand
olivenolie til stegning (altså… jeg brugte solsikke. Mest fordi manden siger, det smager mærkeligt, når jeg steger i olivenolie. Han lugter også tit mærkelige ting. Jeg tænker nogle gange, at der sidder et eller andet dyr oppe i hans næse og spreder sjove odeurer. Vi andre har i hvert fald ikke tilnærmelsesvist de samme problemer.)

Rør kødet sammen med salt og peber. Hak løg og hvidløg fint og basilikum groft. Tilsæt det til kødet sammen med rasp, æg og parmesan. Rør vandet i lidt af gangen til farsen har den rette konsistens (hvilken konsistens det er, lader til at være en hemmelighed, som bogens forfattere ikke har i sinde at dele). Lad farsen hvile i køleskabet i ca. 15 minutter (hvis man vel at mærke har et kæmpe køleskab, som nemt lige sluger en ekstra skål. Det har vi ikke. Farsen fik lov at stå på køkkenbordet, mens jeg slukkede et par ildebrande. A.k.a. gav baby lidt at tygge på (så hun stoppede sin sirenesang) og begrænsede den oversvømmelse, som storebror var i færd med at skabe ved køkkenvasken.)

Form farsen med en ske og brun kødbollerne på hver side i olie ved god vare. Skru ned for blusset og sted dem færdig, ca. 5 minutter (eller gør som jeg. Glem alt om dem, mens de simrer ved for lav varme, så de ikke får den sprøde, lækre overflade som ellers var tilegnet dem, mens der bliver tørret op efter oversvømmelse og fodret skemad til baby samt simultant bliver skåret tomater og kogt pasta.) Server med fx. pasta, tomatsauce og en tomatsalat.

Hvis I har en super god og nem børnevenlig opskrift, så vær sød at dele i kommentarfeltet. Som mødre vi dele! 🙂