Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

8 kommentarer

  1. Hejsa

    Har lige læst din indlæg med stor interesse, da jeg selv så småt skal igang med at “træne” min søn 🙂

    Jeg vil høre dig, om du har sådan et putteritual, som beskrives i bogen, og derudover om I lykkes med at jeres barn selv falder i søvn til natten? Altså uden for meget nussen og pussen, Og i så fald, hvad tid?

    Jeg synes nemlig ikke rigtig min søn vil sove allerede ved 20.00 tiden – i hvert fald ikke selv. Der vil han helst ligge hos os og falde hen, og den kan sagtens blive 21-23, inden han sover i egen vugge.

    Er spændt på at høre dine erfaringer. Og beklager alle mine spørgsmål.

    Hilsen Mette

    • Usmukhedsprojektleder

      Hej Mette

      Tak for dit spørgsmål. Vores putteritual er egentlig bare, at hun får ren ble, nattøj på og får børstet de to tænder, hun har. Så bliver hun ammet inde i vores seng ved siden af sin egen, hvor der er ro. Her er det så alfa og omega, at hun bliver lagt i sin egen seng, inden hun falder helt i søvn. Hvis hun falder for dybt i søvn, er der større chance for, at hun for hurtigt vågner op igen. Hun sover ikke så meget i løbet af dagen, så hun sover faktisk som regel omkring kl. 19.30-20. MEN det gjorde hun ikke for bare tre uger siden. Der var det ligesom jeres dreng først ved 21-22-tiden, at hun faldt i søvn. Det gad jeg ikke længere, og efter en snak med sundhedsplejersken satte jeg mig for at ændre det. Det kan du læse lidt om her:

      Nu falder hun faktisk i søvn selv, men jeg er lige ved siden af hende det meste af tiden, for hun flytter sig enormt meget og er på nippet til at kravle, hvilket er enormt uheldigt, da vores senge stadig står op og ned ad hinanden uden en side imellem (det skal ændres nu!). Hvis hun bliver urolig og klynkende, tager jeg hende op, nusser hende, synger lidt, stryger hende på hovedet og lægger hende ned, når hun er faldet til ro. Det virker også nogle gange at stryge hende på panden og ned mellem øjnene. På sigt er planen, at hun skal kunne lægges og falde i søvn helt selv, men der er vi ikke nået til endnu. Det vigtigste råd jeg kan give dig er, at det der virkede i går ikke nødvendigvis virker i dag. Der er altid lige et udviklingsspring, en tand på vej, en dag fyldt med alt for mange indtryk eller noget helt fjerde, men følg dit moderhjerte og gør det, der føles godt nede i maven.

      Du spørger bare igen, hvis der er mere, du vil vide! 🙂 Hvad angår små børns søvn, tror jeg, ingen har de vises sten, men man kan aldrig få for mange gode råd, for tænk hvis det var lige præcis det ene råd, der hjalp i dag.

      • Tusinde tak for dit udførlige svar. Det fik jeg rigtig meget ud af.

        Jeg har faktisk et spørgsmål mere 🙂 Har du forsøgt dig med at udfase amningen om natten? Altså give mindre og mindre for hver gang?

        Skulle der forresten ha været et link i dit svar til et indlæg omkring det med at ændre hendes sengetid?

        Hilsen Mette

        • Usmukhedsprojektleder

          Super, du kunne bruge det, Mette 🙂

          I forhold til udfasning af amningen, så ja, det har jeg forsøgt, men det har ikke fungeret for mig med at tælle antal minutter og så give i kortere og kortere tid. Hun ammede kun en enkelt gang, så jeg syntes ikke, det var så stort et problem, at jeg forsøgte at gøre alt muligt ved det. Da hun så begyndte at melde sig op til 3 gange om natten som 5 måneder gammel, tog jeg til sidst kampen. Princippet om, at man ikke skal amme dem før tidligst på samme tidspunkt som sidste nat, fungerer egentlig ok, men ellers har jeg bare forsøgt at få hende til at falde i søvn igen helt uden amning. Det har virket med en sutteflaske med koldt vand. Desværre har hun ikke taget sutten de sidste 3 måneder, så den har jeg ikke kunnet bruge. Det kræver et par nætters kamp, men det er klart det værd, og man kan jo sove, når man bliver gammel 😉 Desuden er det klart at foretrække at gøre det, inden de bliver for gamle. Jo yngre, jo kortere tid siges det.

          Og ja, der skulle have været et link. Det er der i hvert fald hos mig. Jeg prøver lige igen: http://detusmukkeliv.dk/2015/08/jeg-har-taget-min-aften-tilbage/

          Giv endelig en melding om dine erfaringer, når du når så langt 🙂
          Vh Dia

  2. Camille

    Hej
    Kan du svare på, om det er muligt at anvende bogen selvom baby er 11 uger?

    • Dia

      Hej Camille
      Undskyld det sene svar. Vi er lige flyttet fra en landsdel til en anden…
      Jeg mener bestemt, man godt kan bruge bogens principper, selvom baby er lidt ældre. For det første er det rart at have en rettesnor, især hvis det er din første baby. For det andet så sker der alligevel ikke rigtig så meget træning de første otte uger. Vær dog opmærksom på, at ethvert barn forskelligt og en mor ligeså, så det kan være, det er noget andet, der skal til for jer. Mit aller bedste råd er egentlig at følge din mavefornemmelse i stedet for at putte det hele i kasser. Hvis I har det dejligt med at ligge og putte til baby sover, så gør det! Nyd din baby. Nyd at du er nogens mor. Sov, når du kan, og lad opvasken stå. Bogens principper virkede for mig i de første måneder, men derefter ikke rigtig. Alligevel har vi fået en pige, som nu som 16 måneder gammel sover det meste af natten i sin egen seng. Du skal nok få din nattesøvn tilbage. Nyd nu bare, at du er den bedste i verden for din baby 🙂

  3. Janni

    Dejlig læsning! Vores tvillingedrenge er snart 7 uger og jeg venter blot på at bogen kommer, så vi kan få en rytme… Vi er dog allerede godt igang, da der går 3,5-4 timer imellem hvert måltid 🙂 Jeg vil gøre hvad dine erfaringer er med at afvige fra de spisehuller? F.eks. hvis du skal ud af døren og set kun er 1,5 time siden de spiste, hvad vil du så gøre? 🙂 spise dem af noget før 2 gange i træk, give dem et “mellemmåltid”, eller noget helt tredje? 🙂

    • Dia

      Kære Janni. Tak fordi du har besøgt min blog. Stort tillykke med jeres tvillinger! Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med at få dem ind i samme rutine, så du kan få en pause i ny og næ (med benene oppe! Vasketøjet og støvsugningen løber ingen steder.). Jeg er stor fortaler for at bruge ens egen mavefornemmelse med børnene guidet en lille smule af, hvor lang tid siden de sidst har spist. Dermed ikke sagt, at man ikke må have lov til at være mega usikker, når man lige er blevet mor. Det var jeg også. Og det er jeg i øvrigt stadig.

      Så vidt jeg husker, har jeg ikke særlig tit givet dem mad før tid, hvis de ikke har givet udtryk for at være sultne. Det har kun været, hvis det har været noget nær umuligt at amme et eller andet mærkeligt sted, vi skulle hen. Det kommer helt an på situationen. Hvis jeg har ammet “for tidligt” en enkelt gang, så har jeg efterfølgende bare ammet, når det var tid igen. Til gengæld har jeg nogle gange givet dem mad, selvom der kun var gået to timer siden sidst, hvis de har virket sultne. Mavefornemmelsen, du ved. Stol på den. Det er dine børn, og du kender dem bedst. Bogen er meget firkantet, så brug den som en rettesnor, en støtte her i starten, og lyt så ellers efter din egen mave, når de bliver lidt ældre.

FØLG DINE YNDLINGSBLOGS
Du kan nu følge dine yndlingsblogs og se deres nyeste indlæg på bloggersdelight.dk