Status på projekt six pack in six weeks

… eller som jeg kalder det: “Klø på i tre uger. Lad livet komme i vejen og forstyrre målrettetheden. Hold pause i to måneder. Start op igen i tre uger.” Se i øvrigt mit tidligere indlæg herom her. Tadaaaaaa! Hvis I har lidt svært ved at se forskellen, så skal jeg endelig hjælpe jer: Jeg smiler på det til venstre. På det til højre har jeg derimod taget den relevante trutmund-maske på. Det er trods alt et selfie. Jeg har make-up på på billedet til højre. Og udslået hår. Jeg har mere tøj på på billedet til venstre. Der er noget med lyset og skyggerne. Fitnesscentret har af åbenlyse årsager meget bedre belysning til at...

Et utaknemmeligt skarn

Ja, det er så mig. På trods af at være blevet tildelt en hel dag for mig selv i lørdags til at gøre lige, hvad der passede mig, shoppe, spise, træne, så var jeg alligevel kropumulig at være sammen med dagen efter. Jeg havde da en vis forventning om, at sådan en dag ville lade mig op og give mig det meget tiltrængte overskud tilbage, men nej. Niksen biksen. Sure gamle mokke. Det var, hvad jeg var i søndags. Jeg havde ellers i et anfald af overmod lørdag aften givet min mand lov til at sove længe søndag morgen, selvom det egentlig var min tur. Hvis bare han gad tage baby i løbet af natten....

Om pressede familier – nogle gange er det altså også synd for forældrene

De seneste dage har der været et tema i Go’ morgen Danmark, som handler om, hvorvidt de danske børnefamilier virkelig er så pressede, som vi påstår, fordi en ny undersøgelse fra Rockwool Fonden har påvist, at tre fjerdedele af danskerne trives med forholdet mellem arbejde og familieliv. Jeg kender ikke spørgsmålene i den undersøgelse, men angiveligt er det en undersøgelse foretaget på baggrund af 6000 interviews. Jeg tilhører åbenbart mindretallet, for jeg må indrømme, at jeg føler mig presset. Jeg har et barn på 3,5 år i den værste trodsalderperiode og en et årig, der kun lige er begyndt at fatte, hvad noget som helst handler om. At rosiner er bedre end havregrød. At små...

Om at holde fri i fem uger med mand og børn

Umiddelbart lyder det ok nice, ik’? At holde helt fri med sine tre yndlings i over en måned! Ønskesituation ville man måske endda tænke. Ingen morgentravlhed. Ingen trafikkøer. Ingen morgentøjkriser. Intet hast og jag. Bare ro og hygge. Troede man. Hvis man ikke havde børn. Det er nemlig ikke ferie at holde fri med to små børn. Især ikke når den ene ikke sover middagslur, og den anden ikke sover særlig stabilt om natten. Når der ikke er råd til ture til zoo og tivoli hver anden dag. Når Netflix ikke virker, og man må nøjes med Ramasjang, hvilket størstebarnet aldeles ikke er tilfreds med (hvad gjorde man egentlig for de der 6 år siden, hvor...

Et dilemma om skønhed

I min bryllupstale til vores bryllup kom jeg til at love min mand, at jeg nok skulle blive ved med at gøre noget ud af mig selv, selvom vi var blevet gift. Dengang jeg var MEGET yngre, altså lad os sige 12 år gammel, havde jeg nemlig en forestilling om, at man jo bare skulle have manden på krogen, og så var den skid slået. Så behøvede man ikke længere tage pænt tøj på og i det hele taget tænke over, hvordan man så ud. Om man havde børstet tænder. Om man havde pænt undertøj på. Den slags. Så blev jeg liiidt ældre, og så gik det op for mig, at der var noget med,...