Om at prioritere sig selv engang imellem

Fremtidsplaner

Jeg skriver for tiden rigtig mange blogindlæg i hovedet, mens jeg står på løbebåndet, mens jeg laver mad, eller mens jeg står i badet. Der er bare virkelig langt fra tanke til handling, så det kniber lidt med at få noget ud af kroppen, ned i tastaturet og ud i den store vide verden.

En af grundene er, at jeg tumler helt vildt meget med tanker om, hvor “offentligt” jeg synes, mit liv skal være. Nogle dage er jeg ligeglad, andre dage er jeg overhovedet ikke. Når man vælger at lægge en del af sit liv ud på nettet, skal man jo også være parat til, at hvem som helst kan læse med. Når jeg tænker for meget over det, får jeg præstationsangst. Så kommer skriveblokeringen, og intet er godt nok. Ingen formuleringer er gode og interessante nok. Min skrivestil bliver for fantasiløs i mine øjne, og ordsammensætningerne bliver aldrig helt sjove nok.

Det døjer jeg meget med, og så kommer pauserne. Pauserne, som er så monster svære at komme ud af. Fordi præstationsangstens tag strammes for hver dag, der går. Nå ja, og så lever min computer sit helt eget liv for tiden og lader som om den tænder uden rigtig at gøre det.

Det er altså lige p.t. lidt usikkert, hvad jeg gør med det usmukke liv i fremtiden. Egentlig gider jeg jo heller ikke bare skrive for at skrive. Der må altså virkelig gerne være nogen, der læser det. Og kommenterer. For det giver en dejlig form for bekræftelse, som gør, at jeg får lyst til at fortsætte. Det er i øvrigt også noget, jeg arbejder på sammen med den der psykolog. At jeg skal finde bekræftelsen og egentlig vist også min egen berettigelse inde i mig selv. Ikke hos alle mulige kendte og ukendte udenforstående. Det er ikke barnemad, skulle jeg hilse og sige.

Anyways… På mandag (!) starter jeg på job igen. Efter at have været på barsel i noget, der minder om 1½ år. Det føles i hvert fald sådan. Jeg har ikke været på job i hele 2015. Ikke en dag. Men det skal jeg altså igen på mandag. Mindstemusen er i dagpleje. Det har jeg det i øvrigt mega monster svært med. Hun er ikke overdrevet glad for det, og den mor-baby symbiose, som vi har fået skabt i løbet af de over 13 måneder, hun og jeg gik hjemme sammen, den er stærk!

Men mandag morgen tager jeg flyveren på job som en anden jetsetter, og det bliver på en gang nervepirrende og befriende at sætte mig ved mit skrivebord (hvis jeg stadig har sådan et) igen. Nervepirrende, fordi jeg bogstaveligt talt ikke kan huske en skid af, hvad det egentlig er, jeg tjener mine penge på. Og befriende, fordi jeg har noget andet at gå op i end mit eget besværlige indre liv og nullermænd og vasketøj. Og nå ja, fordi jeg skal overnatte på et hotel OG SOVE HELE NATTEN og stå op stille og roligt næste morgen og gøre mig klar uden at have to børn hængende om knæene. Det bliver skønt!

FYI, hvis du ikke fatter et hak: Vi bor for en stund endnu i udkanten. Nærmere bestemt Skive, men mit job er stadig i Kjøvenhaunstrup. Eller altså Frederiksberg. Sådan er virkeligheden, og pendlerlivet bliver min thang de næste par måneder. Heldigvis kun tre dage om ugen to gange om måneden. Heldigvis. Eller desværre?

Min krop og mit sind er lige nu ved at drive mig til vanvid, fordi jeg tror, jeg skal have alt muligt ud af min næstsidste dag i “frihed”, så jeg tror, jeg bliver nødt til at lette min popo fra sofaen og føjte ud i det virkelige liv.

Nyd solen og de længe ventede første forårstegn (jeg så grønne spirer på en busk i går!!) og skriv gerne (virkelig gerne!) en kommentar om, hvorfor du læser med!

Blackswanfashion I <3 U

På hotel i business woman outfit – Black Swan Fashion I love you

 

   

21

  • Hanne

    Jeg kender dig ikke. Det er tilfældigt, jeg er faldet over dit site via facebook. Men jeg ved lige præcis, hvad du taler om – både med at skrive offentligt (og vil jeg egentlig gerne udstille mig selv – og samtidig har jeg brug for at få det ud) – og jeg er en af dem, der aldrig rigtig fandt karrierevejen tilbage efter barsler, fordi der pludselig var noget meget vigtigere i mit liv. Nemlig mine børn.
    Og hold nu op – så skal du endda være væk fra dem hele døgn. Du kommer ikke engang hjem og henter. PYH – det kan jeg godt forstå er svært!
    Held og lykke med alle beslutningerne!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Dia

      Hej Hanne! Tusind tak for din kommentar, og fordi du læser med. Det er jeg oprigtigt glad for. Det er svært det med karriere og børn. Selvfølgelig er børnene vigtigst, men mor skal også trives. Jeg har det ambivalent med at være væk flere døgn. På den ene side glæder jeg mig til friheden, og på den anden side ved jeg jo, at jeg savner børnene i løbet af få timer. Åh en mors dilemma.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg læser med fordi du skriver om nogle emner som jeg relaterer til. Jeg har selv har en dreng på 3 og en pige på 1. Og fordi livet ændrer sig når man får børn. Og det er hårdt med to små. Og midt i alle kampene med børnene skal man kæmpe med sin rolle som mor og få livet til at passe ind i et nyt verdensbillede. Jeg kunne ikke passe ind i min gamle kasse efter jeg blev mor så jeg har selv taget nogle ‘vilde’ beslutninger her på det sidste 🙂 Ked af at høre at du har knas med selvværdet. Håber det løser sig. Jeg læser ihvertfald med når du skriver 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Dia

      Hej Christina. Tusind tak for din kommentar. Det er simpelthen så rart, når der er nogen, der har lyst til at fortælle mig lidt om, hvem de er. Du rammer hovedet på sømmet i din beskrivelse. Det er hårdt med hårdt på nogle gange. Fedt, at du har haft modet til at ændre lidt på det hele. Det er nok meget sundt at vende bøtten engang imellem. Intet bliver jo det samme igen, når man har fået børn. Det med selvværdet er jeg vant til, men psykologen siger, at jeg ikke er for gammel til at få fixet det. TAK fordi du læser med 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Dia!
    Jeg kan sagtens sætte mig ind i dine dilemmaer, jeg er jo selv dybt splittet imellem børn og arbejde. Jeg har dog nået den erkendelse at jeg bliver nødt til at arbejde og “dyrke” mig selv for ikke at blive dybt deprimeret.. Og bitter!
    Jeg tror du vil sætte pris på de 6 dage om måneden, hvor du kan savne dine børn helt oprigtigt. I barselsdagene går man jo op og ned af hinanden, og selvom man er væk en time her og der, så bliver det bare ikke det samme.

    Mht privatlivet, så foretrækker jeg fortsat at holde kortene lidt tæt ind til kroppen. En hurtig google søgning kan jo afsløre en del, men jeg prøver at holde mit privatliv for mig selv, også på bloggen. Heldigvis giver det meget sig selv, når jeg nu har valgt at have arbejdsliv som fokus 😉

    Håber du bliver ved med at skrive, det er hyggeligt at læse med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Dia

      Hej Corporate mor (som jeg ikke kender det rigtige navn på – øv! :-)) Tak for din kommentar! Jeg er også nødt til at arbejde. Jeg kan simpelthen ikke finde glæden i at gå derhjemme med ansvaret for hele husholdningen og børneopdragelse/underholdning dag ind og dag ud. Jeg er ret sikker på, at du har ret i, at jeg vil sætte pris på nogle dage, hvor arbejdet får lov at fylde alt det, jeg gider, uden at jeg skal have dårlig samvittighed over, at børnene er længe i institution. Jeg kan mærke, vi er ret enige på det punkt. Og så har farmand da også godt af lidt alenetid med ungerne!

      Uuuhh… det er jo netop det, jeg går og frygter lidt. At karrieren lider overlast, fordi jeg fylder internettet med mit tankeskrammel. Det er bare sådan, at det er ret meget det, jeg har lyst til at skrive om, fordi der ikke er ret mange, der gør det, og man derfor hurtigt kan få en følelse af, at livet pr. definition er lykkeligt, når man har fået børn. Basta. Fordi de bare er så søde og nuttede og jo ikke kan gøre for, at de er umulige, så det RUMMER vi da bare! Hvis der er noget, der har været stressende i mit liv, så er det at være blevet mor. ALDRIG i hele mit liv har jeg været udsat for så mange krav – og en del urimelige af slagsen – aldrig har jeg været så presset, fordi jeg ikke har siddet ned i noget, der minder om 6 timer pga. alle mulige ting, jeg ikke selv er herre over. Så hellere arbejde på mit RIGTIGE arbejde i 12 timer om dagen. Helt ærligt. Jeg håber derfor, jeg kan fortsætte med respekt for mig selv. OGSÅ selvom jeg ikke kommer til at fremstå som den mest robuste person, man ifølge mange jobannoncer søger for tiden. Alle har vel en grænse, og min blev altså nået i 2015.

      Og tusind tak fordi du gider læse med!!! 😀 (Jeg har også læst et par indlæg eller tre hos dig, men jeg har ikke været så god til at sætte pris på dem, fordi mit liv den seneste tid har været præget af nullermænd og bleer og knap så meget job og karriere. Det kommer forhåbentlig :-))

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg læser hver eneste indlæg for at se hvordan du har det nu, om du har fundet lyset igen. Jeg er spændt på hvad det bliver der vender det for dig, for jeg er slet ikke i tvivl om at der ligger så meget lykke og venter på dig derude Dia! Du er fantastisk og jeg elsker din ærlighed. Den skal du aldrig skamme dig over <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Dia

      TAK Louise! Lyset er der indimellem, men jeg er bange for, at det er udefrakommende faktorer, der spiller ind (sol, træning, og at vi snart kan se en ende på udkantslivet) og knap så meget det indre, men jeg arbejder på det! Og jeg er SÅ glad for, at du tænker på mig. Din kommentar gør mig glad helt nede i maven. TAK TAK TAK TAK TAK! Jeg gad godt snart sparre lidt med dig, for du er en af de sejeste kvinder, jeg kender 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Jeg læser selvfølgelig med for sådan generelt at have en føler med dine op-og nedture.
    Og mest af alt elsker jeg, når du er allermest ærlig. Når du er allermest blottende og viser mod, inspirerer du os allesammen. Og det er så rart og befriende at blive lyst direkte i pupillen med den store

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Jeg læser selvfølgelig med for sådan generelt at have en føler med dine op-og nedture.
    Og mest af alt elsker jeg, når du er allermest ærlig. Når du er allermest blottende og viser mod, inspirerer du os allesammen. Og det er så rart og befriende at blive lyst direkte i pupillen med den store modig-lygte. “Hallo du der, tag lige og lær at turde lidt mere” – agtigt.
    Sådan virker det for mig og mange andre, og jeg håber at se endnu mere af dit mod i fremtiden 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Dia

      Søs. Min søs. Som sidder helt deromme på den anden side af jorden, og som jeg får talt alt for lidt med. Jeg glæder mig til du kommer hjem. Du skulle nødig tale om at turde. Det er da dig, der tør mest af os to, fordi du siger dit job op og skrider fra det hele. Bare sådan. Men nu skal du snart turde noget andet, ikke? Noget med at blive hjemme og satse på et job? Og skrive lidt mere? Kom nu! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Jeg er selv mor til en 10 mdr. tumling, i lang tid troede jeg der var noget helt galt med mig, fordi jeg ikke syntes det hele bare var lyserødt og happy times. Alt hvad man hørte og læste var kun hvor dejligt det var som mor. Så læste jeg din blog og blev så lettet over, at der var andre som ikke syntes det var lige sjovt hele tiden. Du skriver vildt godt og med en dejlig humor. Jeg glæder mig altid når du poster nye ting. Bliv endelig ved, du gør det så flot, både som blogger og som mor.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Dia

      Helle for søren! Der er INGENTING galt med dig, og det er lige præcis det, jeg gerne vil fortælle med den her blog. At lykken altså ikke er gjort bare fordi man har avlet. Det er dælme hårdt. Især i de første småbørnsår. Der er ikke meget tid til at lytte til sig selv og sine egne behov. Jeg satser stærkt på, at det bliver lettere liiiige om lidt! Haha… Jo, jeg gør. Liiiige om lidt. Men HUSK nu at få lidt tid til dig selv indimellem. Vi har så svært ved at give slip, men nu hvor din dejlige pige (ikke?) er blevet 10 måneder, så kan man altså godt skride lidt fra det hele et par timer. Far har også brug for lidt bonding time med sin afkom 🙂

      Tak for dine komplimenter, og tak fordi du læser med! Du er alle tiders 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jonas

    Jeg læser lidt med engang imellem. Mest af nysgerrighed for hvad der blev af dig ☺ Den glade, sjove Dia med den lidt skøre humor og fantastiske øjne fra 3.u. Men også fordi jeg kan relatere til dine historier og dilemmaer fra hverdagen som børnefamilie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Dia

      Jonas, for dævlan da! Det havde jeg alligevel ikke regnet med 🙂 Du skal være så velkommen til at få stillet din nysgerrighed. Jeg tror ikke lige, jeg dengang i gymnasiet havde regnet med, at jeg 15 år (FUCK det er sgu da mere!!) senere skulle sidde i Skive og dele mit liv med alle dem, der havde lyst til at læse med, men helt ærligt havde jeg nok ikke så skide mange drømme om fremtiden på det tidspunkt. Det var mest noget med tøj, drenge og et par lektier hist og her.

      TAK for dine komplimenter! 🙂 Øjnene er der stadig, men glimtet glimrer ofte ved sit fravær for tiden… Og humoren. Jeg ved, den er der et sted. Jeg graver og graver og støder nogle gange på noget, der minder om den 🙂 Nogle gange drømmer jeg mig tilbage til den bekymringsløse tid dengang.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • SKØNNE SMUKKE DIA!! Jeg læser med hos dig fordi du kan noget de færreste kan, du kan sætte ord på ting vi alle tumler med, med en ærlighed OG HUMOR (for den har du altså), som gør det hele værd. Jeg elsker at kunne følge med i udkantslivet og glæder mig til at du kommer tilbage til København (eller omegn) igen. KÆMPE KYS! Og du bliver den sejeste til at arbejde. Tænk sig, du skal sove!!! Det bliver godt! Du er verdens bedste (og smukkeste) mor!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Dia

      DEJLIGE, SØDE, KLOGE Christina!! Kæft du er god til at give komplimenter. Tak er et fattigt ord lige nu 🙂

      Jeg glæder mig også!! Midt juni. Jeg siger det lige igen. JUNI. 2½ måned, så er vi retur. Skive har været fin. Mest når solen har skinnet, og der har været råd til at gå på Lagkagehuset, men jeg har savnet alle dem, jeg kender, og jeg er så ked af, at jeg ikke kunne tilbringe mere barselstid med dig og skønne Anna. Og udvekslet tårer over, hvor hårdt det var ikke at sove om natten… 🙂

      Jeg glæder mig også herre meget til at sove!! Men lige så meget til at ligge og vågne i min seng stille og roligt, gå i bad uden hylende unger uden for glasdøren, spise morgenmad og rent faktisk have tid og ro til at smage den samt være klar til at gå på ½ time i modsætning til de 1½-2 timer, det plejer at tage. OG til at tage ikke-morvenlige sko på!!! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sigrun

    Læser med, fordi du er skide god til det med ord… Til det med humor – og specielt til det at være ærlig om, hvad livet byder dig og dine kære. Jeg læser med, fordi du fortæller (ærligt) om store og små udfordringer, som vi alle kan genkende..jeg har en stærk tro på og kæmpestort håb om, at alt det hårde – som du på smukkeste (ikke usmukkeste) vis klarer – det er overstået lige om et splitsekundt. Du er stærk, klog og sej (og smuk – din heldige kartoffel).. Glæder mig til at se billeder fra et roder køkken i Roskilde lige om lidt!
    Kh Sigrun

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Dia

      Sigrun, din dejlige tøs. Tak! Tak tak tak tak tak 🙂 Det er virkelig dejligt, du synes det. Og jeg glæder mig til at rode i køkkenet i Roskilde igen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Jeg fandt jo din blog lidt tilfældigt, men hvor har den bare gjort meget godt for mig!
    Som det nævnes længere oppe, så er det fantastisk (OG skræmmende ) at læse om én der heller ikke lige synes det altid er en dans på roser med de kære børn. At der er én der kæmper med rigtig mange af de samme ting som jeg selv gør. Og ja, så har du oveni en dejlig sarkastisk humor som lige er mig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Dia

      Tusind tak, Lene. Jeg er så glad for, at du har fundet bloggen, og at du lige præcis har fået det ud af den, som var intentionen med den 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at prioritere sig selv engang imellem